Når du skal bygge hus, er det vigtigt, du køber en pæn hoveddør. Der er mange forskellige elementer, du lige skal tænke indover. Her er 6 tips til at få en pæn hoveddør, der kommer til at holde mange år endnu.

Den skal passe ind med resten af facaden

Når du skal vælge din hoveddør, skal du ikke bare kigge på selve døren. Du skal også kigge på resten af husets facade. Hvis dit hus for eksempel er hvidt, ville en postkasserød dør nok ikke passe så godt. Det samme gælder døre af mahogni. Hvis din facade ellers er simpel og stilren, ville det nok ikke passe så godt med en dør af mahogni og med fint mønster.

Overvej hvad den skal fortælle

Du skal også overveje, hvad du vil have din hoveddør til at fortælle. Den giver nemlig besøgende det første indtryk af hvilken slags mennesker, der bor i huset. For eksempel forbinder man ofte mahogni og avancerede mønstre med et mere gammeldags look, hvor hvide fyrretræsdøre med simple mønstre bliver forbundet med ungdom.

Overvej en dobbeltdør

Selvom de fleste hoveddøre er enkeltdøre, kan det være rigtig pænt med noget større. En dobbeltdør giver entréen et mere åbent udtryk, da du kan åbne dobbelt så meget op. Det gør disse døre mere egnet til huse, der ofte vil blive åbnet op. For eksempel til et forsamlingshus, eller hvis du regner med at holde en masse grillfester.

Overvej sideparti

Hvis du har besluttet dig for en dør, der ikke har nogle vinduer, kan et sideparti af glas være rigtig godt. Det ser pænt ud, og giver mulighed for blandt andet at tjekke hvem der banker på, før man åbner. Derudover giver det også mere lys til entréen. Her vil vi anbefale et sideparti af Sweedor/JELD-WEN. sideparti swedoorDe to firmaer har i fællesskab designet og produceret et sideparti, der ser lækkert og elegant ud. Sidepartiet kommer som udgangspunkt med klart glas, men du kan også vælge enten frosted eller cotswold glas. Hvis du vælger en af de to, mister du dog muligheden for at se hvem der står udenfor. Det lukker også en del mindre lys ind.

Sidepartiet er malet med NCS S0502-Y-maling, der giver en flot hvid farve. Derfor passer det bedst til hvide døre. Hvis du har en farvet dør, kan du dog også selv male det. Hvis din dør derimod er af mahogni, er det bedst at købe et sideparti af samme materiale.

Køb dette sideparti her.

Åbning indad eller udad

Det er vigtigt at overveje om din hovedør skal åbne indad eller udad. Ifølge tradition åbner danske hoveddøre indad og svenske udad. Mange er dog begyndt at gøre det omvendt. En hoveddør, der åbner indad, har den fordel, at det er lettere når man skal ind, da man ikke behøver at træde tilbage for at åbne døren. Det er også en fordel når der står gæster udenfor. Så er det lettere, at man som vært træder tilbage og lader gæsterne komme ind. Desuden er det jo, som skrevet tidligere, dansk tradition, så de fleste vil nok forvente det.

Der er dog også fordele ved at have en hoveddør, der åbner udad. Der er jo en grund til at det i mange år har været tradition i Sverige. Deres mest brugte grunde er, at det skubber sneen uden for væk, når du åbner. Modsat ville du, hvis døren åbnede indad, få en mindre lavine i entréen. Det er selvfølgelig ikke lige så stort et problem i Danmark, men det er stadig en ting at tænke over. Derudover sparer det også på hængslerne, og derved behovet for vedligeholdelse, idet det forhindrer at sne og vind trykker døren ind.

Halvtag

Der ligger også en overvejelse i om der skal være halvtag over døren. Det kan være en stor fordel, da det er med til at skåne døren når det regner og sner. Et halvtag hjælper også med at holde regn og sne ude af entréen. Derudover kan det, æstetisk set, tilføje en masse til hoveddøren. Hvad man tænker når man ser det, kommer meget an på hvilket slags halvtag du vælger.halvtag over dør

Her er for eksempel et halvtag af Cologne. Det kan fås i længder fra 100-140 centimeter. Bredden er 90 centimeter, men flere udhæng af samme model kan sættes sammen til uendelig længde.  Udover at det fører vand væk fra døren, er der også indbygget tagrende, der sikrer, at vandet løber ud i siden og ikke for enden.

Halvtaget er meget simpelt og minimalistisk, og derved giver det et mere stilrent look. Det passer derfor bedst til døre med en neutral farve. Derudover passer det også godt, hvis ydervæggen omkring hoveddøren ikke er så stor.

Dette halvtag er let at sætte op. Det kan gøres med almindeligt værktøj. Derudover følger der også en vejledning med, der viser præcis hvordan du skal gøre.

Alt efter længde koster dette halvtag mellem 300 og 600 kroner.

Køb halvtaget her.

Hvis du derimod har lyst til mere frihed, og hvis du er lidt af en handyman eller –kvinde, kan det også være et sjovt projekt, at bygge sit eget. Det giver fuld kontrol og hvordan det skal se ud. Du kan gøre præcis hvad du vil! Du skal dog huske at tænke over hvordan det endelige produkt kommer til at se ud sammen med din dør og resten af huset. Det kan være en god idé at få hjælp fra en ekspert.

 

Der har vi det! 6 tips til hvordan du får din hoveddør til at være helt din egen. Hvis du vil have mere hjælp til at vælge hvilken slags dør, du skal vælge, kan du læse mere i vores artikel: Guide – Vælg den rigtige facadedør.